Nu er det farvel-tid:-(

Nu er jeg igang med at sige farvel til alt heroppe i Bergen. Selvom jeg glæder mig til at komme hjem er der meget jeg vil savne heroppe. I fredags sagde vi farvel til Jerry og det var smadder-hårdt...jeg græd da jeg skulle i seng om aftenen, fordi jeg vil savne hende så meget:-(
Her er et billede af hende, når hun vrider mule, fordi jeg har fundet et godt klø-sted:-)



I går skulle jeg så sige farvel til min norske veninde Celia og hendes familie. Her er hun på 17. maj i sin bunad (nationaldragt)...er hun ikke fin?!



Det var også hårdt...men heldigvis ses vi jo snart igen i Odense...det glæder jeg mig vildt meget til:-)
Vi var på tur sammen med dem ud til deres hemmelige sted i skoven og det var en rigtig hyggelig tur. Der var en vild spejder-gynge og det føltes næsten som jeg fløj, når jeg gyngede på den. Se bare her hvor højt jeg gyngede.



Der var også en flot å-kande-sø og heldigvis var det solskins-vejr og ikke særlig koldt...så jeg nød lige en stille stund ved kanten af søen.

Jeg glæder mig helt vildt til at komme hjem, men det er hårdt at skulle sige farvel til søde mennesker, dejlige heste og smukke steder i Bergen.

Alberte

Bare mig og Jerry<3

Er hun ikke skøn ?!
Jeg elsker hende bare.

Alberte.

Pust og støn 1000 gange

I dag har jeg været oppe på Ulriken. Jeg var foran hele tiden, og kom også op som den første. Der var en fantastisk god udsigt. Her er nogle billeder...

Da vi var på vej ned fra Ulriken så vi en faldskærm, eller hvad det nu hedder.



Her har vi gået opad.

Pause sammen med Sarah.
Et lidt farligt billede, hvor jeg sidder oppe på en klippe.

En sjov tur til Vilvite.

Det var sjovt, da vi i går var i Vilvite-centeret. Der var rigtig mange forskellige ting man kunne prøve. F.eks at lave en vejr-udsigt, at sjippe i et automatisk sjippetov, lege med magneter og spille spil og at gå på et magisk gulv, der blev anderledes der hvor vi trådte. Der var også 2 store parabol-lignende plader placeret langt fra hinanden, men når jeg hviskede ind i midten af den ene, kunne Sarah høre det , når hun lagde øret ind i midten af den anden! Modsat var der også et rør, der ikke var særlig langt. Der kunne vi stikke vores hoveder ind i hver vores ende af røret og selv om vi råbte til hinanden kunne vi næsten ikke høre, hvad den anden sagde!

En af de sjoveste ting var stolen herunder, hvor man skulle trække sig selv op op...og helt oppe gav man bare slip og blev sænket langsomt ned:-)

Se...Det er jo det rene magi !!! Eller måske ikke...en lille luft-strøm hjælper mig!

Se lige mig...på politi-motorcykel med 120 km i timen:-) Nej, der var en vindkanon, der blæste så kraftigt, at det svarede til, at køre så stærkt...smadderskægt!

Her er et elektronisk væg-billede, som flyttede sig efter os, så det så ud som om vi tog brusebad i farvede småsten:-)

Knus Alberte.