tirsdag den 20. januar 2009

Min juleferie.

Juleaftensdag var jeg i Zoo med far og Sarah. Det var rigtig hyggeligt og der var mange mennesker derude.
Senere kom mormor og morfar og onkel Nicolai og tante Karina. Vi spillede pakkespil og det var sjovt og jeg vandt knallerter og så fik jeg alle morfars gaver også.

Da vi havde spist flæskesteg og andesteg og brunede kartofler, dansede vi om juletræet og vi kunne næsten ikke være der, fordi der var så mange pakker under juletræet. Da vi skulle pakke gaver op fik jeg et Keyboard og en talende papegøje og en masse andet. Alt sammen noget jeg havde ønsket mig.




Den 28. dec. fik vi besøg af Onkel Henrik, tante Susanne, fætter Mads, fætter Emil, kusine Andrea, onkel Morten, farmor og farfar.
Vi fik gryderet og en masse andet og havde det bare så hyggeligt, så hyggeligt.

Her er alle vi fætre og kusiner.



I min juleferie har vi også været ved Stavis å. Der så jeg Gina fra sfo'en og min lærer Brit imens vi spiste chokolade-boller som vi havde bagt derhjemme. Vi fodrede også ænder dernede. De fik nogle gamle boller.


Her er mig og Sarah dernede. Se hvor flot der er i frostvejr og vores flotte huer fra farmor :o)

Nytårsaften kom Johanne og Sofie og Casper og Lisbeth. Vi holdt fars fødselsdag og nytårsaften.
Vi spiste raclette og bagefter var vi ude og fyre lidt krudt af. Vi prøvede en der hed et tågehorn. Jeg stod på en havestol og Johanne stod ved siden af og så pludselig kom tågehornet susende nedenunder, og der var ild i den og den larmede og så skreg jeg helt vildt...men der skete ikke noget.

Så hyggede vi os allesammen. Vi spillede sing-star og lavede alt muligt andet. Kl. 12 gik vi ud og fyrede raketter af. Der var mange flotte raketter og vi var ude ret længe. Vi børn sad også inde i bilen lidt fordi der var så meget larm.

Klokken 2 om natten tændte vi havepejsen og grillede pølser og så spiste vi hotdogs midt ude under stjernerne. Det var sjovt og lækkert men hundeoldt.

Det var en dejlig jule-ferie.
Knus Alberte. ---{--@